Målrettet kommunikation

Jeg elsker hele processen – det er din fordel

Fra idé, research og evt. interview til arbejdet med bogstaver, der bliver til ord, ord der bliver til sætninger, sætninger der bliver til afsnit, og afsnit der ender med at danne budskabet. Det hele målrettet, således at det både taler til modtager og kommunikerer dig, din virksomhed og jeres værdier – klart og præcist!

Du får …

… en kompetent journalistisk medspiller, der har erfaringer som tekstforfatter, journalist og ansvarshavende chefredaktør for to forskellige grafiske magasiner. Jeg har også været skrivende redaktør på forskellige kunde- og personalemagasiner.

Grafisk kommunikation – sparringspartnere med branchekendskab

Sammen med Søren Winsløw, der har været teknisk redaktør på Aftryk, har jeg starter Lykke & Winsløw, med speciale i kommunikation målrettet den grafiske branche og branchens kunder. Vi hjælper den branche, vi kender og holder af. Læs mere på lykkeogwinslow.dk

Grafiske nyheder – lige i din in-box

Lykke & Winsløw står bag det grafiske nyhedsbrev Print & Medier, der udkommer med online nyheder leveret direkte i din in-box hver uge. Og på sitet printogmedier.dk kan du finde tekniske printtest, tips & tricks for branchen og små inspirerende videoer om interessante, nyskabende eller bare sjove tryksager. Samt naturligvis artikler og nyheder i en lind strøm fra ind- og udland.

Min baggrund

Indehaver af reklamebureauet New Connexion med kunder som fx: Agfa Graphics, Océ Danmark, Lyreco, Rentokil, Unicon Beton og Bakkens Hvile. Chefredaktør Grafisk Input. Chefredaktør AGI (Aktuel Grafisk Information). Adm. direktør AGI Publishing House og projektansvarlig for Sign & Print-messer i Danmark. Har også en politisk baggrund med 10 års medlemskab af kommunalbestyrelsen i Herlev, bl.a. som formand for Teknik- og Miljøudvalget samt medlem af fx Børne- og Kulturudvalget. Bestyrelsesarbejde i både offentlige og private virksomheder og medlem af flere mindre virksomheders advisory boards.

Privat

Gift med Finn. Vi har to voksne døtre, svigersønner fra hhv. Sønderjylland og Holland og fire fantastiske børnebørn. Er morgensvømmer og går ikke af vejen for en kold dukkert i havet. Læser gerne en god roman, holder meget af jazz – og opera. Elsker at lave en god middag og servere den med et godt glas vin. Og så bliver jeg lidt høj af at nyde vores udsigt direkte til Kattegats blå vand, og ikke mindst af at sætte mig ved computeren og gå i gang med at skrive …

Kontakt mig – du får hurtig respons

lis@lislykke.dk
28 11 02 44
cvr 16478997

Vil du vide mere – så får du inspirationer her: